Velkommen til Kids Management

Når man bliver optaget hos Kids Management følger der en en række krav med og spørgsmål fra forældre.
Læs nedenstående godt og grundigt igennem. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

Mit profilbillede?

Profilbilledet er det, som skal præsentere dig på den bedste måde. For at vi og vores kunder skal finde dig interessant, så bør du uploade et præsentabelt profilbillede.
Har du fået taget billeder af Børnecasting.dk eller af egen fotograf, så benyt venligst et billede der fra.

Krav til dit profilbillede
– Nærbillede eller halvtotal (som vist på billedet herunder)
– Lodret billede 

Billeder vi ikke vil se
– Screenshot af din mobilskærm
– Tekst på billeder
– Logo på billeder
– Billeder som er uskarpe
– Billeder hvor der er “støj/uro” i baggrunden
– Billeder hvor vi ikke kan se barnet
– Billeder der er taget af en computerskærm / TV-skærm
– Billeder som er mørke og grynet

Du kan løbende tilrette dine billeder, når du er logget ind på din profil.

Du vil blive indkaldt til et nyt photoshoot indenfor 6-12 måneder fra den dag, du bliver optaget hos Kids Management.

Hvilke galleribilleder skal jeg uploade?

Billederne er dem, som skal præsentere dig på den bedste måde og for at vi og vores kunder skal finde dig interessant, så bør du uploade nogle profesionelle billeder. I nogle tilfælde vurderer vi at billederne ikke er gode nok og derfor så skal du have taget nye billeder. Her vil du blive henvist til vores faste samarbejdspartnere, som holder til forskellige steder på Sjælland, Fyn og Jylland.

Krav til dine billeder
– Billeder hvor vi kan se dit ansigt, samt helfigur og halvfigur. 

Billeder vi ikke vil se
– Screenshot af din mobilskærm
– Tekst på billeder 
– Logo på billeder
– Billeder som er uskarpe
– Billeder hvor der er “støj/uro” i baggrunden 
– Billeder hvor vi ikke kan se barnet
– Billeder der er taget af en computerskærm / TV-skærm
– Billeder som er mørke og grynet

Du kan løbende tilrette dine billeder, når du er logget ind på din profil. 

Du vil blive indkaldt til et nyt photoshoot indenfor 6-12 måneder fra den dag, du bliver optaget hos Kids Management. 

Upload af video - hvordan?

Bliver du optaget hos os, så ser vi gerne, at vores kunder kan se en kort videopræsentation af dig. 

Sådan gør du:
1. Brug din mobiltelefon, hold den vandret og så stille som muligt
2. Optag videoen op af en hvid væg (uden ting på væggen) og hvor der er masser af lys
3. Optag, så vi kan se dig fra hoften og op
4. Tal tydeligt
2. Optag en video på max 1 min. 
3. Fortæl kort om dig selv – f.eks.:
Hej, jeg hedder Sofie. Jeg er 11 år og bor i Herning. Her bor jeg med min familie og min irriterende lille søster (hihi). Et par gange om ugen går jeg til teater, fordi jeg elsker at udfordre en ny karakter. At medvirke i en film er noget, som jeg synes kunne være enormt spændende og udfordrende. Jeg er klar til at vise hvad jeg kan, hvis I kan bruge mig! Vi ses….
4. Upload videoen til Youtube eller send videoen til os via www.wetransfer.com (Oplys dit brugernavn eller profil-id i tekstfeltet på Wetransfer.com
). Uploader du filmen via youtube, så brug URL linket og indsæt under “Rediger profil”, når du er logget ind på din profil. På denne måde vil din video blive vist på din profil. 

Har du brug for hjælp, så er du velkommen til at kontakte os. 

Kan jeg få billederne fra castingen?

Børnecasting.dk har stadig billederne af dig og dem kan du stadig godt nå at få fat i.
Du kan overføre via mobilepay til nr. “97572” (Børnecasting.dk) – skriv fornavn, casting-id og byen du var til casting i.
Pris 299 kr. Du har billederne indenfor 48 timer og som du kan benytte på din profil.

Skal jeg have taget nye billeder løbende?

Dine billeder skal opdateres min. 1-2 gange årligt. Dette er nødvendigt, da børn vokser rigtig hurtigt.
Du vil blive indkaldt, når tiden er inde til et nyt photoshoot. Her vil du blive henvist til vores faste samarbejdspartnere, som holder til forskellige steder på Sjælland, Fyn og Jylland.

Hvorfor kan jeg ikke se mit barn i kataloget?

Hos Kids Management er alle børn i et lukket katalog. Dette har vi valgt, for at børnene ikke vises til hele offentligheden og så vi er sikret, at barnets billeder og oplysninger ikke vil blive misbrugt (GDPR).
Derfor er vores system bygget således, at kun vores kunder, har adgang til at se børnene. 
Du kan altid se din egen profil under siden “min profil”, når du er logget ind. 

Hvor mange børn er der i kataloget?

På nuværende tidspunkt har vi ca. 500 børn i kataloget. Vi har et bredt udvalg af børn, da vi både har børnemodeller, børnestatister og børneskuespillere. Derfor har vi lidt af hvert, så vi kan dække mange former for efterspørgsler.  

Er et job lønnet?

Alle jobs vil som udgangspunkt være lønnet. Betalingen af de forskellige jobs varierer meget, og afhænger af bl.a. varighed, rettigheder m.m

Hvor ofte vil mit barn få jobs?

Vores fornemmeste opgave er, at booke børn ud til forskellige modelopgaver, eller når der skal bruges en karakter til en ny børnefilm.
Vores kunder har ligeledes adgang til vores katalog og hvor de løbende booker de børn, som matcher deres opgaver. 
Det er vigtigt at understrege, at selvom man er blivet optaget hos os, at der ikke er garanti for jobs. 

Hvordan får vi besked om et job?

Vi kontakter vi dig pr. mail / telefon omkring et muligt job. Finder du jobbet interessant, så vil der blive indgået en kontrakt mellem dig (barnet) og kunden. Passer jobbet dårligt ind i din/jeres tidsplan, så kan I altid sige “pænt nej tak”.

Hvor I landet foregår de forskellige jobs?

Vi har kunder i hele landet. Men de typisk vil det foregå i storbyerne, såsom København og Århus. 

Hvordan og hvornår får jeg udbetalt lønnen?

Indenfor 1-2 måneder vil du modtage din løn. For at kunne få din løn udbetalt er det en forudsætning, at kunden har betalt deres faktura. Hvis kunden ikke betaler, får hverken du eller vi vores honorar. Heldigvis er det yderst sjældent, at det forekommer. 


Det er vigtigt at du får oprettet et gyldigt frikort hos SKAT. Frikortet kan vi efterfølgende hente elektronisk direkte hos SKAT. Mangler frikortet er vi forpligtet til at trække 60% af honoraret.

Hvad skal jeg som forældre være opmærksom på?

Du som forældre være opmærksom og indstillet på følgende:

1. Være en aktiv del af samarbejdet med Kids Management samt engagere dig i de jobs, der kan forekomme.

2. Opdatere dit barns profil hver 3-6 måned med bl.a. ny højde, tøj størrelse, billeder osv. Ellers vil vores kunder få forkerte informationer om dit barn.

3. Opgaverne primært vil foregå i dagstimerne og barnet skal medbringe en ledsager.

4. Oprette et gyldigt frikort hos SKAT. Vi bruger frikortet ved udbetaling af løn og hvor vi elektronisk henter frikortet direkte hos SKAT. Mangler frikortet er vi forpligtet til at trække 60% af honoraret. Du behøver først at få frikortet, når et job melder sig. 

5. Efter udført opgave skal du melde arbejdstiden ind til Kids Management pr. mail.
Arbejdstiden gælder fra booket mødetid til udført opgave. Husk ALTID at melde arbejdstiden ind til Kids Management indenfor 3 dage efter udført opgave. Ellers kan Kids Management desværre ikke garantere hele det forventede honorar.

Hvordan betaler jeg oprettelsesgebyret?

Vi hos Kids Management opkræver ingen månedlig eller årlig betaling. Her vil man kun blive opkrævet et oprettelsesgebyr, som dækker den tid vi bruger i starten på din profil, promovering osv.

Sådan betaler du
1. Log ind på din profil 
2. På siden “min konto” finder du en orange boks med “betal oprettelsesgebyr” – klik på den. 
3. I bunden finder du betalingsdelen. Husk at hak betingelserne af. 

Sørger I for forsikring?

Vi hos Kids Management står ikke til ansvar for at tilbyde arbejdsforsikring. Du skal derfor selv sørge for, at du er dækket af fx. en ulykkesforsikring. 

Kan jeg opsige samarbejdet med jer igen?

Du kan altid opsige samarbejdet med os. Du sender blot en mail og vi vil efterfølgende slette din profil i vores katalog.