NYHEDER – D. 5/8 2020

Vi fra Kids Management, håber du har nydt din sommerferie fuldt ud og du har fået en masse lækre lækkerier wink
Vi har haft fuld drøn her på kontoret, hvor vi bl.a. har castet børn til forskellige produktioner, nogle børneskuespillere er blevet sendt til casting på en ny TV2 julekalender, Sverige har vist interesse, om at bruge et par børn til en international kampagne og tre børn er netop blevet udvalgt til at medvirke i LEGO´s nye kampagne, som snart skal produceres. Hertil er vi ved at indgå aftaler med nogle af landets børnebrands og hvor de løbende skal bruge børn til deres kampagner. Det bliver SÅ spændende laughing

Husk at opdatere din profil løbende med alder, tøjstørrelse, højde m.m., så vi og vores kunder ikke går forgæves. Tiden er ligeledes snart inde til, at du bliver indkaldt til et nyt photoshoot nær dig, så vi kan få taget nogle nye professionelle billeder. Vi sender dig en mail/SMS, når dette bliver aktuelt. 

D. 1/9 starter en ny skøn medarbejder ved navn Annee, som bl.a. vil være med til at guide og hjælpe dig, hvis du har spørgsmål. Hun vil også være med til at opdatere din profil efter behov og så vil hun løbende være aktiv på de sociale medier med forskellige opslag. 

Vi glæder os til fremtiden og så snart der er noget nyt, eller hvis du bliver booket ud til et job, så ringer vi til digsmile

De bedste sommerhilsner fra
Kids Management teamet